- og vi er privilegieblinde, når vi tror, at tidens udfordringer med læsning og dannelse kan løses med at slukke skærmen og indføre flere trykte bøger.
I mit arbejde med digitale bøger og tilgængelighed overrasker det mig, at jeg igen og igen må retfærdiggøre de åbenlyse fordele over for læsere, bogelskere, forlag, boghandlere osv. Jeg bliver oftere mødt af en mur af ligegyldighed eller direkte modstand mod digitale bøger og mod EU's tilgængelighedsdirektiv, der fastsætter, at produkter og tjenester (herunder e-bøger) skal være tilgængelige for mennesker med handicap fra d. 28. juni 2025.
Som selverklæret læsehest og litteraturelsker har jeg altid været omgivet af bøger og læst alt, hvad jeg kunne komme i nærheden af. Jeg har også en synsnedsættelse på beskedne -2 og en bygningsfejl så ordinær, at det kan kompenseres med masseproducerede kontaktlinser. Jeg foretrækker uden sammenligning at læse trykte bøger - men faktum er, at det er en kamp for mig at læse trykte bøger, hvis de ikke har en læsevenlig opsætning. Og derfor ender jeg tit med e-bogen. For nogle genrer er jeg også begyndt at foretrække e-bogen frem for den trykte bog.
I debatten om bøger og skærme hører jeg ikke meget til de reelle fordele og den akutte nødvendighed af at læse på skærm. Læsevanskeligheder spænder bredt – det tæller alt lige fra ordblindhed til aldersrelateret synsnedsættelse. Vi ser også udfordringer for personer med motoriske forstyrrelser, som hindrer dem i at håndtere fysiske bøger. Disse problemer adresseres kun delvist i dagens litterære landskab. Mens vi diskuterer bog versus skærm, glemmer vi, at for mange er den digitale bog og læsning på skærm ikke et valg – det er den eneste bro til litteraturens verden. For nogle er digital tilgængelighed ikke bare en bekvemmelighed – det er en absolut nødvendighed.
Hvordan kan vi ignorere disse behov i en tid, hvor teknologien giver os utallige muligheder for at skabe inkluderende læseoplevelser?
Det er ikke kun et spørgsmål om præference, men om basale menneskerettigheder. Med EU's tilgængelighedsdirektiv har vi et solidt grundlag og alle forudsætninger for at komme i gang, men handlingen udebliver. Den danske bogbranche er nødt til at omfavne digital tilgængelighed - ikke kun for at overholde lovgivningen og en tidsfrist i juni 2025, men for at ære litteraturens sande formål: at berige alles liv.
Så jeg står ved min unpopular opinion:
Læsning er en luksusvare for de privilegerede - og vi er privilegieblinde, når vi tror at tidens udfordringer med læsning kan løses med flere trykte bøger.
Vi må i stedet omfavne digital tilgængelighed for at sikre, at litteraturen er tilgængelig for alle, uanset deres fysiske begrænsninger. Så længe vi behandler læsning som en luksusvare, så fratager vi samfundet et af dets mest kraftfulde værktøj til at berige sind, uddybe forståelse og forene mennesker på tværs af grænser og begrænsninger.
Læs mere her:
Danske Forlags ressourcer om tilgængelighed for mennesker med syns- og læsehandicap
ABELAB.eu - Et fælleseuropæisk projekt finansieret af Creative Europe, hvor målet er at give forlag oplysninger om muligheder og omkostninger ved at gøre e-bøger tilgængelige. Partnere: European Digital Reading Lab (EDRLab), Fondazione LIA og Koninklijke Bibliotheek, det Nationale Bibliotek i Holland.
Comments