Indlægget blev oprindeligt bragt online i BogMarkedet den 12. juni 2024 og kan læses her: Kommentar: Beslutning om AI-oversættelser og bibliotekspenge rammer skævt | Bogmarkedet
I sidste måned fastslog Slots- og Kulturstyrelsen efter opfordring fra Dansk Oversætterforbund, at oversættere, der har brugt AI til at oversætte bøger, ikke er berettigede til bibliotekspenge.
Jeg bifalder Slots- og Kulturstyrelsens beslutning, og jeg er glad for, at der endelig kommer noget klarhed om AI-oversatte bøger.
Men jeg bifalder ikke, at udmeldingen sker uden en plan for, hvordan det skal håndteres i praksis.
Med de indberetningsmuligheder, der findes for både digitale og fysiske bøger, kan jeg ikke se, at det kan lade sig gøre at efterleve her og nu. Beslutningen stiller både forlag og oversættere i en svær situation, hvor de gerne vil overholde reglerne, men ikke har nogen effektiv måde at gøre det på. Udmeldingen har allerede skabt gråzoner i forholdene mellem teknologi/oversættelse og forlag/oversætter. Resultatet bliver utrygge spørgsmål, ingen tør give det endelige svar på, og en administrativ byrde, ingen har lyst til at håndtere.
Løsningen findes allerede i de internationale standarder, vi bruger til at sikre kvalitet, gennemsigtighed og effektiv udveksling af data i den danske bogbranche. Men vi mangler at blive enige om, hvordan disse standarder skal anvendes til at dokumentere og rapportere oversættelsesarbejdet korrekt til nationalbibliografien.
Det er naturligt at vende sig mod styrelsen, når vi som branche skal have klarhed om, hvordan reglerne skal fortolkes. Men jeg forventer også, at disse fortolkninger sker med udgangspunkt i, hvordan branchen fungerer som helhed. Jeg formoder, at styrelsen har givet et svar i bedste mening – men desværre mener jeg også, at de har taget beslutningen med skyklapper på. For uanset hvor enige vi er i beslutningen, så er det kun en god beslutning, hvis den kan lade sig gøre i praksis.
Vi har længe været gode til at snakke om, hvordan teknologi må og ikke må være en del af det at skrive og udgive bøger. Mit håb med dette indlæg er, at vi også begynder at snakke om, hvordan vi håndterer det i virkeligheden.
I bogbranchen vil vi alle det bedste for litteraturen, men vi spænder ben for os selv, når beslutninger som denne træffes uden at blive fulgt af en praktisk løsning. Der er hverken første eller sidste gang, vi har behov for at rette til i fortolkninger af lovtekster og ændringer i arbejdsgangene for at tilpasse os nye virkeligheder og nye teknologier. Men vi skal blive bedre til at arbejde sammen på tværs af branchen, hvis vi skal opretholde de standarder og kvaliteter, som holder hånden under hele den danske bogbranche og litteratur.
Note om tekstens tilblivelse:
Teksten er skrevet 100 % af mig, Tascha, ét klik ad gangen på min bærbare Lenovo.
Teksten er tilrettet og tilspidset efter feedback fra BogMarkedets redaktør Jesper Provtsgaard.
Overskriften er et resultat fra en brainstorm med chatgpt med prompt om at lave en opsummerende, retvisende og fængende overskrift.
Linksamling
Bibliotekspenge: Fakta og tal (slks.dk)
Maskingeneret litteratur kan ikke modtage bibliotekspenge | Babelfisken (27. maj 2024)
Forlag bryder tilskudsregler med maskinoversatte bøger | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk) (27. maj 2024)
Styrelse slår fast - brug af AI til oversættelser diskvalificerer bøger fra bibliotekspenge (mediawatch.dk) (4. juni 2024)
Ulovlig forlagspraksis fik en reprimande – siden er antallet af henvendelser »eksploderet« - kulturmonitor.dk (4. juni 2024)
Yorumlar