Hvad er TDM?
TDM står for Tekst- og Datamining.
Metoden bruges f.eks. til at arbejde med store mængder tekst og data for at finde mønstre, trends eller oplysninger.
TDM bruges bl.a. til at træne kunstig intelligens (AI) ved at lære af eksisterende data. Det kan både være sproglige elementer som sprogets syntaks, semtantik, morfologi - og det kan være indholdsmæssigt (bogens temaer, hovedpersoner, plot).
Og hvad har det med bogbranchen og MIN BOG at gøre?
Vi spoler lige tilbage til 7. juni 2032, hvor "Lov om ændring af lov om ophavsret" (det hedder den faktisk) trådte i kraft.
En af ændringerne er, at alle må foretage tekst- og datamining (TDM), medmindre rettighedshavere udtrykkeligt har taget forbehold.
(Bemærk: Uanset forbehold må forsknings- og kulturarvsinstitutioner, som driver videnskabelig forskning, altid foretage TDM.)
Jeg siger det lige igen. Medmindre du siger TYDELIGT NEJ og har gjort det i et MASKINLÆSBART format, så er det lovligt at lave TDM på dine bøger.
Åh neeeej - hvad skal jeg så gøre?
Når du udgiver din e-bøger gennem Publizon kan du i pubhub angive, om der må foretages TDM på titlen. Default-indstillingen er "Nej (ingen accept)".
Alle titler, der var oprettet i systemet før tilføjelsen af det nye felt, er sat til "Nej (ingen accept)”.
Hvordan bliver mit valg maskinlæsbart?
Bogens metadata laves i et XML-format, der hedder ONIX. Text- og Datamining findes under Liste 145 (usage type), kode 11 (Text and data mining).
Så du skal ikke gøre andet, end at vælge JA eller NEJ i pubhub.
Nemt.
Betyder det så, at ingen kan kopiere mine bøger ulovligt?
Nej - desværre. Der skal stærkere midler til.
Forbeholdet for TDM handler kun om automatiseret analytisk brug af teksten. Botterne vil bare gå udenom din e-bog.
Ulovlig kopiering/piratopiering skal løses på helt andre måder.
Kan det så ikke være lige meget, om jeg tager forbehold?
Hvis du ikke siger aktivt NEJ, så bliver det til et JA på bot-sprog.
(I øvrigt ingen paralleller til consent mellem mennesker!)
Og hvad sker der så nu?
Ud ad til sker der nok ikke se meget.
Bag kulisserne arbejder Danske forlag for, at "der bliver knyttet en aftalelicens til TDM, således at en aftale om TDM let og lovligt kan indgås ét sted" - og at det bliver mod vederlag, så rettighedshaver får betaling for brug af deres indhold.
---
Og hvis nogle af mine data-venner er nået så langt, tænker I måske:
- Taschaaaa, hvad laver du?!
Vi vil jo gerne have de bøger til vores datasæt!
- Ja, ja, det vil jeg også gerne!
Men jeg vil også gerne kompensere de dygtige rettighedshavere og sætte mere fokus på, hvordan bogbranchen kan bidrage med data af høj kvalitet.
(Høj kvalitet i indhold OG høj kvalitet i form af EPUB-filer aka smuk XML - uhh!)
---
Har du andre spørgsmål om TDM, e-bøger eller bogbranche-stuff?
Ask away!
Comments